Gustav Isaksens store sommerskifte er kommet et skridt nærmere en realitet.

B.T. kan afsløre, at Lazio har lagt et bud på stjernen i FC Midtjylland, og klubberne forhandler nu om en endelig overgangssum.

Ifølge B.T.s oplysninger forlanger den danske Superliga-klub over 100 millioner kroner for sin guldfugl, og det har storklubben fået at vide, men det har ikke skræmt dem væk, og forhandlingerne pågår.

På sociale medier i Italien bliver Atalanta også nævnt som en mulighed for Gustav Isaksen, og B.T.s kilder bekræfter, at Rasmus Højlund og Joakim Mæhles klub lurer i kulissen.

Isaksen drev i sidste sæson gæk med Lazio. 
Isaksen drev i sidste sæson gæk med Lazio.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Atalanta kan som bekendt få fyldt pengepungen gevaldigt op, når Rasmus Højlund inden for ganske kort tid bliver solgt til Manchester United i en dansk rekordhandel.

Lazio ved i hvert fald, hvad de får i Gustav Isaksen.

I sidste sæson duellerede klubberne mod hinanden i Europa League-gruppespillet, og her var den 22-årige dansker simpelthen ustyrlig.

Han scorede i begge opgør, og specielt i den danske 5-1-sejr i Herning rev han Lazio fra hinanden.

Han gjorde så ondt på dem, at de hellere vil have ham på deres eget hold, men det koster kassen.

Andre læser også