FC Nordsjælland henter forstærkning i Ajax. 

B.T. kan afsløre, at klubberne er enige om at sende danskeren Christian Rasmussen til Superligaen i en sæson. 

Ifølge B.T.s oplysninger får han et lejeophold i FC Nordsjælland sæsonen ud. 

Der er inkluderet en købsoption. 

Christian Rasmussen vender hjem. Hjem til Farum.
Christian Rasmussen vender hjem. Hjem til Farum. Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

20-årige Christian Rasmussen skiftede i 2019 til den hollandske storklub fra netop FC Nordsjællands ungdomsakademi. 

Hans kontrakt går til sommeren 2027. 

Angriberen er noteret for tre kampe på Ajax' førstehold. 

Nu skal han til Danmark og spille topfodbold hos førerholdet i Superligaen, FC Nordsjælland.