FC Midtjylland er på jagt efter forstærkning i bagkæden og har forsøgt at betale dyrt for den slovenske landsholdsspiller i David Brekalo.

Men handlen synes død, lige meget hvor meget den danske klub og spilleren vil skiftet.

B.T. kan afsløre, at ulvene er klar med en firedobling af den 24-årige slovenske forsvarsspillers løn, og han vil rigtig gerne have handlen gennemført, da han for blot to år siden skiftede til norsk fodbold i en mindre transfer og ikke tjener stort i Viking.

I FC Midtjylland kunne han derfor have fået en god Superliga-løn uden at blive lønførende i klubben, men Viking afviser at sælge ham.

Brekalo er slovensk landsholdsspiller. 
Brekalo er slovensk landsholdsspiller.  Foto: Jure Makovec/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Selv om buddene har været der og været rekordstore for den norske klub.

Mandag skrev det norske medie Nettavisen om det første afviste bud, og tirsdag morgen kunne Stavanger Aftenblad så fortælle, at et nyt bud på omkring 35-40 millioner kroner var blevet afvist fra Viking.

Ifølge B.T.s oplysninger lød det eksakte bud på 3,4 millioner euro fra den danske klub, det er lidt over 39 millioner norske kroner, godt 25 millioner danske kroner, men Viking slog ikke til i en rekordhandel for dem.

Klubben ligger godt til i mesterskabsræset og ønsker, at David Brekalo skal fuldføre sæsonen.

Meldingen i disse timer er derfor, at FC Midtjylland uanset beløbet – et realistisk et – ikke vil få den mand, de udser som en del af løsningen på problemerne i forsvaret.

B.T. norske kilder informerer om, at Viking kan være klar på at slippe David Brekalo, hvis et bud kommer helt op omkring 4-4,5 millioner euro, hvilket vil være et rekordkøb for FC Midtjylland, men danskerklubben har ikke planer om at betale overpris og anser derfor foreløbig transferen for at være død.