AGF vil beholde sin store stjerne Mikael Anderson, som ellers kunne være kommet til Serie A.
B.T. kan afsløre, at Lecce har budt på midtbanespilleren, men er blevet afvist.
Den islandske landsholdsspiller kom efter en svær tid i FC Midtjylland til AGF på deadline dag for transfers for to år siden.
Dengang udtalte direktør i AGF, Jacob Nielsen, at man havde betalt overpris for Mikael Anderson, som blev købt for 15 millioner kroner.
Men de er givet godt ud.
For i de her par år har 25-årige Mikael Anderson udviklet sig til at blive alvorlig profil i Superligaen, og nu har Lecce altså forsøgt at købe ham.
Så AGF kunne tjene på ham.
Uden held.