Lyt til artiklen

En lastbil ligger på langs i kanten af den tyske motorvej.

Motorvej A7 i nordgående retning ved Schuby er i skrivende stund spærret på grund af et uheld.

Det oplyser det tyske politi til Flensborg Avis.

Omkring klokken 8.10 mistede føreren kontrollen over lastbilen og endte i kanten af motorvejen.

Det vides endnu ikke, hvorfor føreren mistede kontrollen.

Avisen skriver, at det formentlig kommer til at tage flere timer at få fjernet lastbilen fra motorvejen. Lastbilchaufføren slap uskadt fra uheldet.

Flensborg Avis skriver, at der allerede nu er en kø på omtrent fem kilometer på grund af ulykken.

Det lokale politi venter på et bjærgningsfirma, der skal transportere den forulykkede lastbil væk.

Bilisterne på motorvejen bliver ledt væk ved Jagel og derefter via landevejene retur til tilkørslen ved Schuby.