Søndag aften er der sket et voldsomt solouheld på Helsingørmotorvejen.

Nærmere bestemt på strækningen ved Gentofte.

Det bekræfter vagtchefen ved Nordsjællands Politi over for B.T.

»Der er sket et uheld, og vi er stadigvæk derude,« fortæller Ib Kaas, der er vagtchef.

Vagtchefen oplyser, at man endnu ikke ved, hvordan uheldet er sket.

»Men der er ingen, der er kommet til skade,« fortæller han.

Trafikken skulle umiddelbart ikke være berørt af uheldet, men der er en skiltevogn på stedet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 22.17.

B.T. følger sagen.