En mand på 20 år er død, efter hans bil søndag aften er kørt ind i en modkørende lastvogn på Sdr. Ommevej i den lille by Kibæk i det midtjyske.
»Vi får en anmeldelse klokken 18.34 om, at en bil og en lastvogn er kørt sammen,« sagde vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi tidligere i dag til B.T.
Nu bekræfter vagtchefen så over for Ritzau, at den 20-årige mand er død, og de pårørende er underrettet.
Det vides ikke, hvad der er den præcise årsag til, at den unge mand på 20 år kørte ind i lastvognen på den modsatte vejbane.
Del:

