Der har været og er stadig voldsomme køer på Fyn omkring Lillebæltsbroen og Storebæltsbroen.

Det skyldes ifølge Fyns Politi ren og skær ferieglade danskere.

»Os bekendt er der ikke sket et uheld, så det er bare ren og skær tæt ferietrafik,« siger vagtchefen.

Samme melding kommer fra Brit Osted Nielsen, vagthavende hos Vejdirektoratet.

Køen ved Storebæltsbroen. Foto: Presse-fotos.dk
Køen ved Storebæltsbroen. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

»Det er frem mod betalingsanlæggene på Storebælt, der er kø, og så er det frem mod Lillebælt, hvor der grundet vejarbejde er blevet lukket et spor,« fortæller hun.

Hun fortsætter:

»Den tætte trafik skyldes blot, at det er en stor rejsedag. Der er ikke sket nogen ulykker.«

Ifølge Brit Osted Nielsen er der i skrivende stund 3-4 kilometer lang kø ved Lillebælt, mens køen ved Storebælt så småt er begyndt at bryde op.