Kørsel med vindfølsomme køretøjer frarådes fredag aften på Storebæltsbroen på grund af kraftig blæst.

Det oplyser Sund og Bælt på deres hjemmeside.

Varslet forventes først at blive ophævet klokken fem lørdag morgen.

»Vi har fået vindprognoser fra DMI, og ud fra dem er det vurderet, at vi vil opretholde varslingen til klokken fem,« siger Kristian Andreasen, der er trafikvagt.

»Hvis vinden viser sig at at have lagt sig før tid, så ophæver vi den selvfølgelig før,« tilføjer han.

Han oplyser samtidig, at det blæser kraftigt på broen, og at man som bilist på broen derfor skal være opmærksom.

I midten januar var der også kraftig blæst på Storebæltsbroen, hvor en lastbil væltede og endte med at spærre broen i flere timer. Det kan du læse mere om her.

Opdateres...