Julen varer lige til påske.

Forhåbentlig gælder det ikke også juletrafikken. For rigtig mange danskere drager til nær og fjern for at fejre julen med sine kære.

Sådan lyder det fra Vejdirektoratet i deres prognose.

I år falder juleaften på en tirsdag, hvilket betyder, at trafikken forventes at sprede sig over flere dage fra fredag den 20. til tirsdag den 24. december.

Vejdirektoratet melder, at man dog kan regne med tæt trafik og mindre kødannelser d. 23 december.

Dette gælder i tidsrummet mellem kl. 11 og 14. 

»Vi anbefaler at undgå dette tidsrum, hvis muligt,« lyder det fra Vejdirektoratet.

Men når alle har spist sig mætte og julen lakker mod ende, så venter den travleste trafikdag i julen.

Vejdirektoratet

Trafikken vil primært bevæge sig mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger. For at undgå de travleste perioder anbefales det at undgå at køre mellem kl. 11 og 15 denne dag.

Vejdirektoratet melder, at det er især E45, Rute 21, og længere strækninger på E20, som bliver hårdest ramt.

På E45 er der et omfattende anlægsarbejde i gang, der strækker sig i begge retninger mellem Vejle og Randers. Dette medfører hastighedsnedsættelse til 80 km/t og smallere kørespor flere steder. 

»Vi opfordrer trafikanter til at være ekstra opmærksomme og tålmodige på strækningen,« siger Vejdirektoratet yderligere.