Beredskab Fyn har siden tirsdag formiddag været til stede ved en ejendom øst for Søndersø, hvor der er kommet en anmeldelse om kraftig lugt af ammoniak.

Det skriver Fyns Politi på Politi Update. 

Derfor er vejen Sandvad lukket mellem Petersmindevej og Grønnegyden, mens politiet forsøger at finde et læk. 

Den seneste melding går på, at vejen er spærret indtil klokken 19.00.

Politiet opfordrer til at finde alternative veje i mellemtiden. 

Der ikke nogen tilskadekomne. 

Opdateret klokken 16.10: Fareområdet er indskrænket, så vejen igen er åben. Der arbejdes fortsat på stedet.