Syd- og Sønderjyllands Politi er lige nu til stede på Tingvejen mellem Starup og Vrenderup i Varde Kommune.

Det oplyser politiets vagtchef, Michael Henriksen, til B.T. 

Årsagen er en bil og en lastbil, som er kørt sammen og lige nu spærrer vejen i begge retninger, hvorfor alle bedes finde alternative ruter. 

Politiets vagtchef Michael Henriksen oplyser, at de fik en melding om en person, der sad fastklemt i personbilen. 

»Vi rykkede ud med patruljer, ambulance og en lægehelikopter, men da vi fik personen fri, kunne vi konstatere, at vi ikke behøvede helikopteren,« siger han.

»Vedkommende blev derefter kørt til hospitalet og skulle være uden for livsfare.« 

Han oplyser, at politiet er færdige på stedet, men de afventer en melding, så de kan fjerne køretøjerne, der spærrer vejen.