En skade på en kloakledning tvinger Rosmosevej til at lukke.

Det oplyser Herning Kommune.

'Vær opmærksom på, at hverken cyklister eller gående kan komme forbi afspærringen. Der bliver etableret omkørsel via Shæferivej,' skriver kommunen i et opslag på Facebook.

Vejen ligger ved Sinding nordvest for Herning og er placeret under motorvejen mellem Herning og Holstebro.

Den bliver helt afspærret for både cyklister og bilister i perioden fra den 9. til 23. november. 

Der vil i stedet blive etableret omkørsel for trafikanterne.

'Vi takker for jeres forståelse og tålmodighed,' afrunder kommunen deres opslag.