Opdateret: Der er ryddet op efter ulykken. Det er derfor igen muligt at bruge motortrafikvejen på stræningen mellem København og Hillerød.

Omkring fem til seks biler er kørt sammen på en motortrafikvej i forlængelse af Hillerødmotorvejen torsdag aften.

Det har skabt en meget lang bilkø på strækningen mellem København og Hillerød.

Ingen er kommet alvorligt til skade, men flere er kørt til tjek på akutmodtagelsen i Hillerød, oplyser vagtchefen hos Nordsjællands Politi.

Desuden er der ikke noget at komme efter rets- eller straffemæssigt, fortæller han.

Dog har flere bilister besluttet sig at vende om på motortrafikvejen. Og dét er strafbart.

»Det gør det svært at komme frem til ulykkesstedet, for dem der skal rydde op. Det giver også nogle farlige situationer,« lyder det fra vagtchefen.

Politiet skyder på, at der vil gå en halv til en hel time, før der er ryddet op på stedet.

Man kan frit køre på vejen i nordgående retning.