Der er sket en ulykke på Hovedvejen i Grenaa.

Her er to biler stødt sammen. Hvor første melding lyder på, at der formentlig er en, som har været fastklemt.

Det bekræfter Østjyllands Politi over for B.T.

»Der er tale om to modkørende biler, som har ramt hinanden. Og der har også været børn i bilerne,« forklarer politiets vagtchef.

Østjyllands Brandvæsen kan tilføje lidt flere oplysninger omkring ulykken.

»Vi har fået en melding ind om et trafikuheld med syv tilskadekomne. Her finder vi ud af, at der er en fastklemt,« forklarer Steen Bøje, der er afdelingsleder ved Østjyllands Brandvæsen.

Billeder fra stedet og Steen Bøje bekræfter, at syv ambulancer, to lægebiler samt en lægehelikopter er blevet tilkaldt.

Flere af dem involveret er blevet kørt på skadestuen, men den umiddelbare melding er, at ingen er kommet alvorligt til skade.

B.T. følger sagen.