Der er sket et uheld på Storebæltsbroen.
Derfor er der lukket for al biltrafik i retningen mod Fyn.
Det oplyser Sund & Bælt.
Det vides ikke, hvornår broen åbner igen.
Politiet bekræfter, at de er til stede på Storebæltsbroen sammen med brand og redning.
»Det er ikke så alvorligt. Der er tre biler involveret, men ingen tilskadekomne,« siger Michael Skræddergaard, vagtchef ved Sydsjælland og Lolland- Falsters politi.
»Problemet er, at der er vejarbejde på broen, så pladsen er træng. Jeg gætter på, at vi har fået flyttet bilerne indenfor en time, men jeg kan ikke love noget.«
Artiklen opdateres …