Et uheld spærrer delvist en rute i Jylland lige nu.
På Aalborgvej mellem Løvel og Viborg N er der ku ét spor åbent som følge af uheldet.
Trafikken i begge retninger skal på skift deles om sporet.
Det skriver P4 trafik.
Vejhjælp forventes at ankomme for at bugsere bilerne, der er forulykket.
I den forbindelse vil vejen kortvarigt blive spærret, og trafikanterne opfordres derfor til at finde alternative ruter, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Til B.T. oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Gorm Lauridsen, at der skulle være tale om en traktor og en varevogn, der skulle være kørt sammen.
Han oplyser videre, at »vi er i gang med at få ryddet op,« og at sporet vil åbne igen »hurtigst muligt«
Del: