Køge Bugt-motorvejen mod København er lige nu spærret, og det kommer den til at være i et stykke tid.

Det er på strækningen mellem Køge Nord og Solrød Syd, at der lige nu ikke kan køres.

Det skyldes et uheld på strækningen, skriver Vejdirektoratet.

Til B.T. siger den vagthavende hos Vejdirektoratet, at man bliver ledt væk fra motorvejen.

»Man kan tage den klassiske gamle vej. Rute 151,« forklarer Camilla Eghøj.

Politi og redningsmandskab er på stedet.

»Lige nu er der kø tilbage til afkørsel 31B, hvilket svarer til cirka 500 meter. Det er så også de bilister, der er fanget, indtil oprydningsarbejdet er færdigt, fordi de ikke kan køre tilbage,« siger Camilla Eghøj.

Den vagthavende siger, at vejen tidligst bliver åbnet igen klokken 23:30, men der kan godt gå længere tid.