Et uheld på Midtjyske Motorvej skaber tirsdag morgen store problemer.
Vejdirektoratet meddeler kort før kl. 7.30, at der kan være op til en times forsinkelse på grund af kø.
En vognbane har været spærret tæt mellem Hærvejen og Tørring i retning mod Vejle.
Uheldet skete tidligere på morgen - ved kl. 6-tiden - men det skaber altså stadig udfordringer på strækningen.
DR P4 Trafik skriver lidt efter kl. 7.30: »Oprydningen er stadig skyld i motorvejskø.«
Vejdirektoratet meddeler kl. 8.30, at der stadig kan være 10-30 minutters forsinkelse på grund af følgerne af uheldet.
Køen er efter kl. 9 endeligt afviklet i området.