På både Motorring 3 og 4 skulle bilister som følge af uheld væbne sig med tålmodighed søndag eftermiddag.
Det oplyste Københavns Vestegns Politi, der sammen med regningsmandskab var på uheldsstederne, på Twitter.
I første tweet lød det, at der i sydgående retning på Motorring 3 kort før afkørsel 24 var sket et uheld med materiel skade.
Det skabte for en stund kødannelse, selvom andre bilister fortsat kunne passere i tre vognbaner. Politiet kom dog med en opfordring:
»Kør forsigtigt derude,«
I et andet tweet fra politiet blev et færdselsuheld på Motorring 4 kort før afkørsel 6 beskrevet.
To vognbaner var spærret, men også her kunne andre bilister passere. Såfremt de altså gjorde det med forsigtighed.
Til B.T. oplyste vagtchef ved Vestegnens Politi Lars Guldborg, at der ikke var personskader forbundet med de to uheld.
Tre biler var involveret i uheldet på Motorring 3. De blev alle flyttet til nødsporet.
To parter var involveret i uheldet på Motorring 4.