Opdatering: Omkring klokken halv ti var der ryddet op på stedet og alle spor igen farbare.

Mandag morgen skete der et uheld på Sydmotorvejen fra Køge mod Farø, oplyste Vejdirektoratet og P4 Trafik.

Uheldet skete mellem Herfølge og Haslev cirka 500 meter efter afkørslen 34 til Herfølge.

Politi og redning blev tilkaldt.

Umiddelbart efter uheldet var der spærret i begge spor, men omkring klokken halv ti blev der igen helt åbnet for trafik.

I Nordjylland er seks biler kørt galt på E45 i sydlig retning syd for Støvring.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Uheldet skete på grund af for tæt kørsel, skriver de.

Alle biler er fjernet fra kørebanen, og trafikken glider igen.

Bilisterne skal dog regne med at blive op til 10 minutter forsinkede.