Der er sket et uheld på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland på Højbroen. 

Det skriver P4 Trafik

Politi og redning er på vej til uheldet. 

Som følge er det venstre spor i øjeblikket spærret, og der er voksende kø. 

Opdateret 13.10: Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er ankommet til uheldet.

Det fortæller vagtchef Lars Denholt til Ritzau:

»Det ser umiddelbart ud som om, at det er tre biler, der er kørt op bag i hinanden i et harmonikasammenstød,« lyder det.

Umiddelbart er det ikke vurderingen, at der er tale om et alvorligt uheld.

Opdateret 14.20: Politiet har ryddet op på stedet, og det har hjulpet lidt på den forreste del af køen, men der er altså fortsat massiv køkørsel på hele Lavbroen.