Opdatering: Ifølge P4 Trafik har politi og redning rykket bilerne i nødsporet, hvor der nu bliver arbejdet med bjergning af køretøjerne. Begge spor er dermed farbare, men der er fortsat en kø. 

Trafikken kører langsommere på Storebælt søndag eftermiddag.

Der er sket et harmonikasammenstød i retningen mod Sjælland, som er skyld i at flere biler holder i nødsporet.

En af bilerne spærrer delvist både det højre og venstre spor.

Det skriver P4 Trafik. 

Trods uheldet er det muligt at komme forbi bilen med forsigtighed.

Videre lyder det, at politi og redning er på vej til uheldet.