Søndag eftermiddag er der sket et uheld på E45 Østjyske Motorvej.

Det skriver Vejdirektoratet.

Nærmere bestemt fra Horsens mod Aarhus mellem Horsens N <55> og Ejer Bavnehøj. <4>.

»To personbiler er kørt sammen. Ingen er kommet noget til,« oplyser vagtchefen til B.T.

Politi og redningsmandskab var tidligere på stedet, men er nu færdige derude.

Det bekræfter vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

»Der er spærret i den første vognbane derude. Vi afventer autohjælp, men vi regner med, at det går tjept,« lyder det fra vagtchefen.

Ifølge Vejdirektoratet forventes der at være ryddet op på stedet klokken 17.30.