Der er nu åbnet helt op for trafikken igen efter et trafikuheld på E55 Sydmotorvejen, fra Køge mod Farø.

Uheldet er sket i første vognbane i sydgående retning ved afkørsel 35 ved Haslev.

Politi og redningsmandskab er fremme på stedet, oplyser Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi.

»Der er to biler impliceret i uheldet. En bil er kørt op i en anden bagfra, og det er sket kort før afkørslen,« siger vagtchef Jakob Jensen.

Der er ingen, som er kommet til skade i forbindelse med sammenstødet.

Oprydningsarbejdet er nu færdigt, og alle spor er igen farbare.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man dog se, at trafikken fortsat er tæt på Sydmotorvejen.

Derfor må man forvente ekstra rejsetid.