Uheld på motorvej giver timelang kø
Bilister forsøger nu at køre ad alternative ruter.
Bilister forsøger nu at køre ad alternative ruter.
Flere lastbiler var tidligere fredag eftermiddag involveret i en trafikulykke på Sydmotorvejen i sydgående retning mellem Farøbroerne og Nørre Alslev på Falster.
Køen er henover eftermiddag vokset markant, og ifølge P4 Trafik har det taget op mod en time at komme igennem køen.
Efter uheldet blev der tilkaldt slamsugere, der lige nu er på stedet for at rydde op.
Oprydningsarbejdet forventes at vare i flere timer endnu.
Den lange kø har fået bilister til at søge væk fra Farøbroerne og hen mod den nye Storstrømsbro, Dronning Magrethe II's Bro, hvilket også har skabt voksende kø der.
Opdateres ...