Mandag morgen er der en del kø på E 47 uden for København efter et uheld.

Det skriver Vejdirektoratet.

Det skyldes, at en lastbil kørte galt kort efter afkørsel 18 Nybrovej i nordgående retning tidligere på morgenen.

En overgang var vejen delvist spærret, men der er nu åbnet op igen.

Nu er der en del kø på strækningen fra Avedøre mod tilkørselsrampe Jægersborgvej mellem Rødovre og tilkørsel Jægersborgvej.

Bilister skal regne med at blive op til 30 minutter forsinkede.

Ifølge Vejdirektoratet skal bilisterne først regne med, at trafikken bliver normal igen efter myldretiden.