Lyt til artiklen

To trafikuheld har mandag morgen skabt lange køer på to forskellige motorveje.

Det ene trafikuheld fandt i de tidlige morgentimer sted på Sydmotorvejen i nordgående retning kort før afkørsel Lellinge.

Det skriver DR P4 Trafik København og Sjælland på Twitter:

»Der er ryddet op efter uheldet på Sydmotorvejen, nordgående cirka en kilometer før 33 Lellinge. Men der er en meget lang kø fra Haslev, som nu skal afvikles,« lyder det.

Også Vejdirektoratet har omtalt uheldet:

»Forlænget rejsetid på op til 15 minutter,« lyder den seneste melding, efter det tidligere forlød, at der kunne være op til 45 minutters forlænget rejsetid:

»Køen skyldes et uheld på strækningen. Normal trafik forventes i løbet af morgenen,« lyder det på Vejdirektoratets hjemmeside.

Det andet uheld fandt sted på Holbækmotorvejen mellem Ringstedvej 13 og Baldersbrønde 7B:

»Forlænget rejsetid på op til 30 minutter,« lyder det fra Vejdirektoratet.

B.T. følger sagen.