Syd- og Sønderjyllands Politi melder om et trafikuheld ved Aabenraa på Motorvej E45 nord for Rødekro, nordgående mellem af kørsel 70 og 69.

Motorvejen er spærret, og politiet opfordrer trafikanter til at finde en anden rute. Alle spor er genåbnet fra kl. 20.22.

Kl. 19.41 blev der dog åbnet op for langsom trafik via det ene spor.

I den forbindelse skrev Vejdirektoratet følgende på Twitter:

'Der er netop blevet genåbnet i et spor således at det nu kun er højre spor der er spærret.'

'Vi forventer, at der er helt farbart omkring kl. 20:15.'

De to motorcyklister har lidt lettere personskade.

Spærringen af motorvejen skyldes, at uheldet har efterladt olie på kørebanen, tændt ild i rabatten samt spredt en masse plastikstumper fra motorcyklerne ud over hele vejbanen.

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Nikolaj Hølmkjær til B.T.

»Vi har to motorcyklister, der kørte i nordgående retning på motorvejen, de er havareret, og vi ved endnu ikke om det skyldes vind eller en overhaling, men de kørte i samme retning.«

»De skal en tur på skadestuen og den ene har lidt ondt i håndledet. Mere ved vi ikke om dem lige nu,« siger Nikolaj Hølmkjær.

Han forventer, at oprydningsarbejdet efter ulykken kan tage ca. 30-45 minutter. Dermed bør strækningen senest åbne kl. 20.00.

»Det tager lidt tid at rydde op, så vi anbefaler folk at køre af motorvejen ved Rødekro, køre mod vest og tage rute 24 og tilgå motorvejen igen ved Skovby.«