Et uheld på Køge Bugt Motorvejen ved Greve giver problemer for morgentrafikken.
Det skriver P4 Trafik.
I øjeblik er der kun ét spor farbart i nordgående retning efter afkørsel 29 Greve S.
Det giver en del kø.
Ifølge Vejdirektoratet er der i øjeblikket en forlænget rejsetid på 15 minutter.
Uheldet er sket lige før afkørsel 27 til Greve, hvor en lastbil er kørt ind i en skiltevogn.
Politi og redning er på stedet.
Tre af motorvejens fire vejbaner er lige nu spærret.
Det oplyser vagtchef Arne Aabech fra Midt- og Vestsjællands Politi torsdag morgen til Ritzau.
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldet, som politiet blev informeret om klokken 04.36.
Vagtchefen kan ikke sige, hvornår strækningen igen ventes at blive fuldt genåbnet.
»En sværvogn, altså en lastbil, der kan fjerne den forulykkede lastbil, er på vej. Men uheldet kommer til at skabe trafikforstyrrelser ind mod København og videre nordpå. Det varer ikke længe, før der er fuld tryk på morgentrafikken,« siger Arne Aabech.
Omkring klokken halv otte er der sket endnu et uheld på Køge Bugt Motorvejen, skriver P4 Trafik.
Denne gang i sydgående retning, hvor en lastbil er strandet på frakørslen ved frakørsel 32 Køge.