To biler og en lastbil er mandag morgen kørt galt på E55.
Uheldet er sket lige efter Kraghave på hovedvejen fra Farø mod Gedser mellem Eskilstrup og afkørsel Nykøbing Falster Nord.
Derfor er der lige nu kø i begge retninger på strækningen mod Nykøbing Falster, oplyser P4 Trafik og Vejdirektoratet.
»Der er redning på stedet og kø i begge retninger,« skriver P4 Trafik.
Vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til B.T., at de umiddelbare meldinger fra stedet lyder, at der er tale om »lettere tilskadekomst.«
»Vi fik anmeldelsen klokken 07.11 om, at to biler og en lastbil har været involveret i et uheld. De nærmere omstændigheder kender vi ikke på nuværende tidspunkt,« siger vagtchef Kasper Skotte.
B.T. følger trafiksituationen hele morgenen.
