Opdatering: Omkring klokken halv ni oplyser Vejdirektoratet, at der igen er ordinær rejsetid på Fynske Motorvej. Den sidste rest af kø forventes afviklet efer myldretiden.

Der er kaos i myldretidstrafikken omkring Odense tirsdag morgen efter et uheld.

En overgang var Fynske Motorvej spærret for trafik omkring Odense, og det skabte hurtig en gigant kø på strækningen.

Kort før klokken otte blev vejen åbnet for trafik igen, men bilisterne må stadig væbne sig med tålmodighed:

Ifølge Vejdirektoratet er der nemlig i skrivende stund massiv kø på strækningen, og bilisterne må regne med at blive op til en time og 50 minutter forsinkede.

Problemerne skyldes et uheld tidligere på morgenen på strækningen fra Middelfart mod Odense lige ved 52 Odense SV, skriver P4 Trafik.

Uheldet skete mellem afkørsel 53, Odense V, og afkørsel 52 Odense SV.