Mandag morgen er der lang kø på Fynske motorvej på strækningen fra Middelfart mod Odense.

Det skriver Vejdirektoratet.

Det skyldes et uheld tidligere på morgenen mellem Aarup og Vissenbjerg.

En overgang var venstre spor spærret, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet. Tv2.dk skriver, at der på et tidspunkt var ti kilometer kø i retning mod Sjælland.

Bilisterne skal regne med at blive op til 20 minutter forsinket.

Tidligere mandag morgen er der også et uheld på Sydmotorvejen i retningen fra Farø mod Køge.

Uheldet er sket mellem Tappernøje og Rønnede, skriver Vejdirektoratet.

Umiddelbart efter uheldet blev venstre spor spærret, men der er nu rydddet op.

Ifølge TV2 Øst skyldtes uheldet, at en personbil kørte op bag i en anden personbil ved frakørsel 36 Bregented.

To person er blevet kørt til tjek på sygehuset. De har slået sig, men der skulle ikke være tale om livstruende skader.