Onsdag morgen er der sket et uehld på E39 Hirtshalsmotorvejen fra Aalborg til Hirtshals i nordgående retning.

OPDATERING: Der er nu ryddet op, og trafikken skulle køre igen.

På Vejdirektorates hjemmeside oplyser de, at det er sket mellem serviceanlæg Vildmosen Ø og Brønderslev S.

Tre biler er kørt sammen, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jess Falberg.

Vagtchefen oplyser desuden, at ingen er kommet alvorligt til skade.

Det højre spor var spærret tidligere på morgenen, men det skulle nu være lukket op igen.

Både politi og redningsmandskab har været på stedet, men de skulle være færdig inden længe.

Desuden er der meldinger om pletvis sne- og isglatte veje både nord og syd for Aalborg.

Det er dog ikke til at sige, om de glatte veje var medvirkende til uheldet på E39.