En række regionaltog, som kører på strækningen mellem Aarhus og Fredericia, er blevet aflyst.
Det skyldes, at Banedanmark skal udskifte nogle defekte kabler ved Fredericia.
Sådan lyder det fra DSB tirsdag morgen.
Indtil videre er alle regionaltog på strækningen aflyst frem til omkring klokken 08.
Fra Aarhus er følgende afgange aflyst: Klokken 05.56, 06.56 og 07.56.
Fra Fredericia er følgende afgange aflyst: Klokken 05.24, 06.24 og 07.24.
Der er indsat togbusser til Brejning og Børkop, som kører mellem Vejle og Fredericia.
Samtidig standser lyntogene også i Hedensted, oplyser DSB.
På Sjælland er flere myldretidstog aflyst.
DR Trafik skriver:
'Myldretidstogene mellem København H og Kalundborg kører igen, mens myldretidstogene mellem CPH Lufthavn og Slagelse/Odense samt København H og Fredericia fortsat er aflyst til og med d. 20. februar.'
Opdatering klokken 08:45: Togene kører igen nu.
