En turistbus med en skoleklasse er kørt af vejen og hænger delvist uden for vejbanen.

Ulykken er sket i Flesberg Kommune i Buskerud, Norge, skriver NRK.

Bussen står op ad nogle træer på en skråning ved vejen. Det eneste, der forhindrer bussen i at styrte ned ad det stejle område.

»Det er en bus med en skoleklasse fra Vestfold om bord. Bussen står meget usikkert på en skråning,« siger operationschef Tore Grindem til Nettavisen lidt i kl. 15.

En redningshelikopter er på stedet. Der skal angiveligt være 31 passagerer om bord på bussen. 27 elever og 4 lærere.

Det norske politi melder, at man ikke kunne evakuere passagererne, før bussen var sikret, men nu skriver de på Twitter, at alle passagerer er sikkert ude af bussen.

De er blevet tilset af ambulancefolk og læger, og der er ikke nogen meldinger om fysiske skader.

Mange af passagererne er i chok, udtaler Jon Kåre Jonsson, brandchef i Flesberg.

»Der er nu en ny bus på vej for at hente alle eleverne og deres lærere. De vil blive kørt til Borre Ungdomsskole, og her bliver de mødt af både skoleledelse og vores kriseteam med fagfolk.«

Det siger Are Karlsen, ordfører for Ungdomsskolen Horten, som eleverne kom fra. Alle forældre er blevet informeret.

Ulykken skete, da turistbussen kørte mod en campingvogn.

Her svigtede højre forhjul på bussen, og den begyndte at ryge ud mod siden.