Det er torsdag morgen sket et trafikuheld på Den Sønderjyske Motorvej.

Tre biler er kørt galt ved afkørsel 67 Haderslev Nord.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter:

»Motorvejen er helt spærret,« lyder det.

Det anbefales derfor – hvis du skal den vej – at du kører op ad afkørslen til frakørsel 67 og ned ad rampen igen på den side.

Uheldet er sket i sydlig retning på motorvejen.

Politiet oplyser, at der ikke er sket alvorlig personskade i forbindelse med uheldet.

B.T. følger sagen.