En person er søndag eftermiddag afgået ved døden efter en ulykke på E20 Amagermotorvejen. Det oplyser Københavns Beredskab til B.T.

»Vi får en melding på 112 om, at der er en person, der er afgået ved døden,« fortæller operationschef Kristian Næstved.

Vestegnens Politi bekræfter klokken 15.16 på Twitter, at en mand er død i en tragisk ulykke.

'Amagermotorvejen er åbnet for færdsel igen. Der var tale om en tragisk uykke, hvor en mand sprang ud fra gangbroen og på motorvejen blev påkørt af en bil. Manden er afgået ved døden. Pårørende er ikke underrettet. Der frigives ikke yderligere oplysninger,' skriver vagtchefen.

Ulykken er sket lige før klokken 14.30 lige efter frakørsel 21 Avedøre Holme.