En cyklist blev mandag morgen kørt ned af en bus i Vanløse i København.
Det oplyser Hovedstadens Beredskab til B.T.
Operationchef Martin Kjærsgaard oplyser, at ulykken skete i krydset Jernbane Allé og Jyllingevej.
Umiddelbart efter uheldet var trafikken også påvirket.
De første meldinger fra stedet gik på, at der var tale om et alvorligt færdselsuheld.
Heldigvis viste det sig senere, at cyklisten var sluppet nådigt fra episoden.
»Cyklisten blev kørt til tjek på sygehuset, men der er ikke tale om alvorlige kvæstelser,« siger vagtchef ved Københavns Politi, Martin Kajberg.
B.T. følger trafikken hele morgenen.