Et trafikuheld på Storebæltsbroen lukkede tidligere al trafik mod Sjælland.

Det skrev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Men nu er broen altså åbnet igen.

Uheldet skete ved betalingsanlægget.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser nu på Twitter, at man skal holde til højre, fordi banerne i venstre side fortsat er lukket.

»Der er kommet en bil fra Fyn-siden, som har ramt en bil ved betalingsanlægget i meget høj fart og har kilet sig ind under den stillestående bil,« sagde Lars Delholt, vagtchef hos Sydsjællands Politi, tidligere på dagen om uheldet.

Han oplyste desuden, at en lægehelikopter var ankommet til stedet.

Han har ingen status på tilskadekomne.

B.T. følger sagen.