Mandag morgen skete der et færdselsuheld i krydset ved Vimtrupvej og Lintrupvej i Lintrup i Vejen Kommune.

Det var en knallerkører og bilist, der var impliceret.

»Det kan være alvorligt. Mere kan jeg ikke sige,« oplyste Ivan Gohr Jensen, der er vagtchef hos Sydjyllands Politi, tidligere mandag.

På Twitter lød opfordringen, at man skulle give plads til udrykningskøretøjer.

Ganske kort efter oplyste samme politikreds, at man mandag morgen havde oplevet flere færdselsuheld som følge af de glatte veje.

'Morgentrafikken har tilsyneladende været udfordret, idet vi foreløbig har registreret mere end 10 færdselsuheld,' lød det omkring klokken 09:30.

Uheldene var primært sket i Esbjerg, Varde og Vejen kommune.

'Kør nu efter forholdene', lød bønnen fra politiet.

Opdateres...