Hvis man skal med regionaltoget mellem Aarhus H og Fredericia, er der potentielt dårligt nyt på vej.

Det skyldes, at et godstog med en teknisk fejl spærrer for det ene spor mellem Fredericia og Vejle, hvilket har fået konsekvenser for regionaltoget, der kører mellem Fredericia og Aarhus H.

Der vil dog stadig køre InterCity- og InterCityLyn-tog, skriver DSB.

På deres hjemmeside fremgår det, at de håber at have normal drift omkring klokken 07:30.

Her fremgår det ligeledes, at de er ved at skaffe togbusser til at bemande strækningen mellem Fredericia og Vejle.

Togbusserne vil også stoppe i Børkop og Brejning.

Hedensted vil blive betjent af InterCityLyn tog i retning mod Aarhus H, og af InterCity i retning fra Aarhus H.