Togtrafikken fra og mod København er forsinket.

Det skyldes, at der har været signalproblemer på Ringsted Station, der på et tidspunkt betød, at togene ikke kunne køre igennem stationen.

»Der var en kort periode, hvor togene ikke kunne køre gennem Ringsted Station, men det er løst nu,« siger pressevagt hos Banedanmark til B.T.

Han tilføjer, at det vil tage lidt tid, før man får genoprettet togtrafikken.

Er dit tog forsinket, eller er du til stede på Hovedbanegården? Så hører B.T. meget gerne fra dig. Skriv til os på lcpe@bt.dk

Hos DSB har man indsat togbusser mellem Ringsted og Korsør, fordi man ikke kan køre, som man gerne vil, da man får signalerne fra Banedanmark, hvilket vil skabe problemer.

Det fortæller DSB's pressevagt til B.T.

»Vi kan ikke køre uden signalerne fra Banedanmark, og når der så kommer sådan en prop i landstrafikken, så bliver der forsinkelser.«

Jan Weber, som B.T. har været i kontakt med på Hovedbanegården, fortæller, at stemningen ikke er god.

»Folk bliver irriterret over situationen, mens mange begynder at fryse på dette tidspunkt,« udtaler han til B.T.

Han tilføjer, at den seneste melding, passagererne fik var, at togene kører mod Ringsted, men der er ingen garanti for, de kører helt til Ringsted grundet signalproblemerne.

Opdateres...