Det kører ikke på skinner for DSB tirsdag.

Det skyldes, at de direkte regionaltog mellem CPH Lufthavn og Slagelse aflyses resten af dagen i begge retninger. 

Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

Aflysningerne sker i forbindelse med en række andre aflysninger på strækningen, efter en fejl på en køreledning skulle udbedres mellem Sorø og Slagelse. 

Her blev fem morgentog aflyst, og et par andre tog fra Ringsted til Odense blev også ramt af køreledningsfejlen. 

Enkelte Intercitytog er tirsdag eftermiddag aflyst mellem lufthavnen og Odense – også i begge retninger.