Togdriften mellem Vanløse og Frederiksberg i København er nu genåbnet, efter der har været lukket for gennemkørslen af både S-tog og metro lørdag aften.

Københavns Politi begyndte tidlig lørdag aften at undersøge en slåskamp mellem to mænd på metroen på Flintholm Station ifølge ritzau.

Efter klokken 20 er undersøgelserne afsluttet.

Trafikken afvikles nu planmæssigt, men i cirka to timer kørte der ingen metro mellem Vanløse og Frederiksberg Metrostation.

Politiet undersøger en voldssag ved Flintholm Station.
Politiet undersøger en voldssag ved Flintholm Station.
Vis mere

'Københavns Politi undersøger en sag om vold på Flintholm Station, hvilket forstyrrer togdriften,' skriver Københavns Politi på Twitter.

Politiets vagthavende har ikke kommentarer til episoden, men politikredsen skrev i forbindelse med afspærringen af stationen, at der er tale om en voldssag:

Ifølge B.T.s medarbejder på stedet var politiet mødt talstærkt op ved perronen til metroen.

»Betjente står vagt udenfor afspærringen, mens flere arbejder inde på stationen,« fortalte B.T.s medarbejder på stedet.