Søndag eftermiddag er der sket to færdselsuheld på Vestmotorvejen.

Begge er i østgående retning før afkørsel 36.

Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi til B.T.

»Det første uheld skyldes glatføre, og det er kun bilen, der har fået skader,« oplyser vagtchefen.

Det andet uheld kan politiet endnu ikke fortælle om.

Trafikken glider, men køen er lang.

»Der er kø i cirka syv kilometer ved Solrød og Borup,« fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.

B.T. følger sagen.