Flere uheld har tirsdag morgen ramt Holbækmotorvejen.
De er sket med kun få kilometers afstand i samme retning – mod København.
Ifølge Vejdirektoratet kan det betyde op til 30 minutters ekstra rejsetid, mens DR P4 Trafik melder om »massiv kø«.
Her lyder det, at det første uheld skete kort før kl. 7 ved afkørslen 7a Høje Taastrup S.
Her skulle to varevogne spærre for venstre spor. Siden er også det miderste spor blevet spærret.
Redningskøretøjer er ankommet.
Det andet uheld er sket kort efter afkørsel 9 Trekroner.
Her lyder det ifølge DR P4 Trafik, at der skulle holde fem biler og blokere midtersporret.
Siden er også venstre spor spærret.
Kort efter kl. 7.30 skriver DR P4 Trafik, at alle biler ved begge uheld er hjulpet ind til siden – dog med lidt ekstra bøvl og en spærring af et spor ved det andet uheld – så nu skal den lange kø 'bare' afvikles.