I en lang slange holder cyklister hver morgen stuvet tæt sammen mellem både biler og busser.
Thea Nørgaard er en af dem.
Og hver gang, hun holder der klokken otte, er det med frygten for at blive kørt ned eller blive klemt inde mellem bussen på venstre side og bilerne til højre.
»Man har droppet cykelstien for en højresvingsbane til bilerne. Vi er overladt til os selv og til bilisternes opmærksomhed, og man holder helt udsat,« siger hun til B.T. og fortsætter:
»Jeg forstår ikke, hvordan det kan ske.«
Det er i Frisko-krydset ved Silkeborgvej og Vestre Ringgade i Aarhus, at cyklisterne må placere sig midt på vejbanen, inden de kan krydse den trafikerede vej, forklarer hun.
Der er nemlig ingen cykelsti, og fordi der er en højresvingsbane til bilisterne, betyder det, at cyklisterne holder mellem vejbanen, der kører lige ud, og den, der drejer til højre.
»Jeg synes, det er ret bizart, at vi er nødt til at holde på den måde. Jeg undgår så vidt muligt at holde på siden af en bus, for jeg ved ikke, hvor meget de kan se. Men man er også bare nødsaget til det, når der er så meget trafik,« siger Thea Nørgaard.
I færdselslovens paragraf 49 stykke tre fremgår det, at det egentlig er frivilligt, om man som cyklist placerer sig til højre i bilisternes ligeud-bane eller til højre i bilisternes højresvingsbane.
»Før vejkryds skal cyklisten, der skal lige ud eller svinge til venstre, fortsat holde til højre på vejen. Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende, og højresvingsbanen,« står der i færdselsloven.
Men Thea Nørgaard fortæller, at cyklisterne må ty til at placere sig der »midt på vejbanen«, særligt i myldretrafikken.
Derfor er det altid med en vis portion utryghed i kroppen, at hun nærmer sig det trafikerede kryds i morgentimerne.
»Hvis man nu slingrer ind i banen ved siden af, er man bange for at blive påkørt. Der skal ikke meget til, før det går galt,« siger Thea Nørgaard.
»Jeg placerer mit liv i bilisternes hænder.«
Hun forstår ikke meningen bag indretningen af det store kryds. Bare få hundrede meter derfra syd for Frisko-krydset ved Søren Frichs Vej og Vestre Ringgade er de i gang med et større vejarbejde.
Det har i noget tid været rimelig kaotisk, fortæller Thea Nørgaard.
»Men der er sat store skilte op, som leder cyklisterne sikkert væk fra bilerne. Det er lidt ironisk, når vi på Silkeborgvej skal holde midt ude på vejen.«
I stedet ville hun foretrække en cykelsti på højre side af højresvingsbanen og noget lysregulering, der passer til.
Helst inden det er for sent, siger hun.
»Jeg håber, der bliver gjort noget, men jeg frygter, der først sker noget, når der sker en ulykke.«
Aarhus Kommune forklarer til B.T., at selvom der måske er utryghed forbundet med denne slags kryds, så er risikoen for uheld faktisk begrænset og trafiksikkerheden øget.
»Mange undersøgelser, der er lavet, hvor man har bilister og cyklister blandet sammen på denne måde, viser, at den her model er meget sikker. Der sker ikke uheld,« siger Martin Løv Simonsen, der er ingeniør i kommunens mobilitetsafdeling.
Han medgiver, at det ikke er den mest trygge løsning, men at man i gåseøjne også kan spille på den utryghed, cyklisterne har, for at få den bedste sikkerhedseffekt.
»Jo mere utryg man er, desto mere agtpågivende er man også,« siger han.
Men kunne man ikke lave en cykelsti eller en anden løsning, der stadig er sikker og samtidig tryg?
»Der er nogle ting, man skal ind og analysere nærmere på, der kan være fordele og ulemper ved alle løsninger. Men det kunne godt tænkes, at der kommer noget på sigt, men så skulle det eksempelvis være, fordi man ønsker at øge fremkommeligheden,« siger Martin Løv Simonsen.
Cyklisterne frygter, der sker ulykker, før man gør noget?
»Det er ikke sådan, at vi venter på det, før vi gør noget. Hvis der er et problem, vil vi gerne løse det. Men denne løsning er brugt mange steder, og vi ved, den fungerer.«
