Lyt til artiklen

En bil har påkørt en bropille på Køge Bugt Motorvejen. Der er tale om et solouheld.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

'Vi er til uheld på Køge Bugt Motorvejen i retning mod syd kort før Ishøj,' lyder meldingen.

Billeder fra stedet viser, at der er tale om en sygetransport, som er kørt galt.

Københavns Vestegns Politi fortæller til B.T., at der var en kunde i sygetransporten.

Der er dog umiddelbart ikke nogen alvorlig tilskadekomst, men en person er kørt til tjek.

Klokken 15.52 er alle parter færdige med arbejdet på Køge Bugt Motorvejen, og alle vognbaner er igen farbare.

Politiet oplyser, at der fortsat er tæt trafik.

Derudover er der op mod 35 minutters forlænget rejsetid.

B.T. følger sagen.