Opdateret: Kort før klokken ti er vejen blevet genåbnet

Mandag formiddag er Sydmotorvejen på Falster spærret efter et uheld.

Det skriver P4 Trafik og Vejdirektoratet.

Vejen er spærret i sydgående retning fra Farø mod Sakskøbing efter afkørsel 44 Eskilstrup mellem Eskilstrup og Guldborg.

Det er i skrivende stund uvist, hvor alvorligt uheldet er.

»Vi har ingen detaljer på nuværende tidspunkt. Vi er lige landet dernede,« lyder det fra vagtchef Lars Vestervig.

Vejdirektoratet skriver på Twitter, at man forventer at genåbne i løbet af formiddagen.

B.T. følger sagen …